Loading...
 
Share this Job

Procesoperatører til Color-produktion på fast dag-, aften- eller nathold

Farvefabrikken i Avedøre fremstiller naturlige farver til næsten alle fødevareindustrier i hele verden. Vores produkter er af høj kvalitet og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. En optimal udnyttelse af vores moderne fabrik, stiller store krav til både medarbejdere og udstyr og vi samarbejder derfor om at indfri fælles mål. Vi arbejder i små teams, men hjælper til på tværs af teams og områder. I alt består produktionen af 33 medarbejdere fordelt på 3 skift. 

 

Din rolle
Som procesoperatør hos os, vil dine primære arbejdsopgaver bestå af:

  • produktion af naturlige farver, herunder blanding, pakning/tapning, lageropgaver m.m.
  • bidrage til et sundt og sikkert arbejdsmiljø
  • sikre produktionshygiejne ved at følge gældende GMP-krav
  • deltage i tavlemøder og bidrage til løsning af aktioner herfra
  • løbende omstilling, overvågning og rengøring af procesanlæg
  • registrering af data i vores SAP produktionsstyringssystem

 

Du vil samarbejde bredt med fabrikkens afdelinger herunder distribution, vedligehold, QC, QA samt indgå i tværfaglige teams som løbende forbedrer sikkerhed, kvalitet og output – det er derfor et must, at du er en holdspiller med gode samarbejdsevner.
  

Vores fabrik er HACCP-, Arbejdsmiljø- og Miljøcertificeret og arbejder efter GMP-reglerne. Vi forventer derfor, at du er særdeles omhyggelig og ansvarsbevidst, da produktionen afvikles med et højt kvalitets- og hygiejneniveau.

 

Din profil

Følgende kompetencer:

  • Taler og skriver dansk og kan begå sig på engelsk på grundlæggende niveau.
  • Kørekort (B) er et krav.
  • Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.
  • Erhvervsfaglig uddannelse indenfor fødevareproduktion eller erhvervserfaring fra fødevareindustri er en fordel.  
  • Du har en naturlig procesforståelse og teknisk flair. 
  • Er fortrolig med IT systemer. (Vi bruger primært SAP og Windows)
  • Værdsætter en fysisk aktiv hverdag. 

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job med faglige udfordringer og et godt arbejdsmiljø, hvor team-ånd og fleksibilitet er i højsædet. Både du og teamet får delegeret et stort ansvar, som derfor forudsætter gode samarbejdsevner. 

 

Arbejdstider

Daghold: Mandag til torsdag 06:00 - 14:00 og fredag 06:00 - 13:30

Aftenhold: Mandag til torsdag 13:30 - 22:00

Nathold: Mandag til torsdag 21:30 - 06:00


Vi søger tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er 31/1-2022, men der afholdes løbende samtaler, så vi opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Venligst noter, hvilket skift du foretrækker. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Har du brug for mere information?

Kontakt da Team Manager, Henrik Møllerhøj på tlf. +4560353716 eller Team Manager Danijel Jevric på tlf. +4522238177 mellem 11.00-12.00 på hverdage.

 

 

 

Application Deadline: 
Job ID:  826
Location: 

Avedoere (Color Denmark), DK

Job Posting Function:  Warehouse